Fra passive tilskuere til aktive deltagere.

Workshop for undervisere og facilitatorer

Som facilitatorer er det afgørende, at vi jævnligt tilbyder vores deltagere nye måder at udtrykke sig på og tale sammen på. Når vi tilbyder nye samtaleformer og udtryksformer, vågner vores deltagere. Hvis vi gør alting som vi plejer og i former som deltagerne er vant til, er der fare for, at de døser hen eller gentager samtalemønstre og pointer, som de har hørt sig selv sige mange gange før. Samtidig må det hele heller ikke blive så nyt, ukendt eller flippet, at deltagerne står af.
Det skifter fra målgruppe til målgruppe, hvad de oplever som kendt eller ukendt.
Metoderne nedenfor varierer i forhold til, hvilke elementer, der er kendte og hvilke der er ukendte.

  • Få enkle metoder til at få folk op af stolene
  • Skal fortælle og lyttelyst
  • Skab rum til udtryk, der ikke er færdigformuleret
  • Brug krop og rum, når du arbejder med feedback

Den lille kvalme

  • Oplever du nogle gange, at det er svært at få dine deltagere til bidrage?
  • Har du lyst til at give plads til mere lethed og leg?
  • Vil du gerne sætte dig selv på spil som underviser eller facilitator?

Når du præsenterer nye arbejdsformer for deltagere, kan der opstå et lille moment af ubehag eller usikkerhed hos dine deltagere.
Som facilitator skal du kunne stå i den lille kvalme, der kan opstå, når deltagere skal prøve noget nyt. Måske bliver deltagerne stille, stiller kritiske spørgsmål eller tøver lidt.
Her er det din opgave at vurdere, om stemningen skifter, fordi øvelsen er forkert eller fordi det et kort øjeblik er svært for deltagerne.
Hvis det sidste er tilfældet, er det din opgave at bære det korte ubehag, der opstår og vide, at det er en del af processen.
Hvis du til gengæld vurderer, at det du har sat i gang er for komplekst eller for uvant, er det din opgave at gøre opgaven mere enkel og ufarlig.
Det er en af facilitatorens fornemste opgaver, at finde denne balancegang mellem det kendte og ukendte og møde, hvad end der sker, med åben nysgerrighed.